Conjugaison:italien/bestemmiare
bestemmiare, verbe irrégulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | bestemmiare | \be.stem.ˈmja.re\ | avere | bestemmiato | \a.ˈve.re be.stem.ˈmja.to\ |
| Gérondif | bestemmiando | \be.stem.ˈmjan.do\ | avendo | bestemmiato | \a.ˈven.do be.stem.ˈmja.to\ |
| Participe | bestemmiante | \be.stem.ˈmjan.te\ | bestemmiato | \be.stem.ˈmja.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||