Conjugaison:italien/brevettare
brevettare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | brevettare | \bre.vet.ˈta.re\ | avere | brevettato | \a.ˈve.re bre.vet.ˈta.to\ |
| Gérondif | brevettando | \bre.vet.ˈtan.do\ | avendo | brevettato | \a.ˈven.do bre.vet.ˈta.to\ |
| Participe | brevettante | \bre.vet.ˈtan.te\ | brevettato | \bre.vet.ˈta.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||