Conjugaison:italien/debellare
debellare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | debellare | \de.bel.ˈla.re\ | avere | debellato | \a.ˈve.re de.bel.ˈla.to\ |
| Gérondif | debellando | \de.bel.ˈlan.do\ | avendo | debellato | \a.ˈven.do de.bel.ˈla.to\ |
| Participe | debellante | \de.bel.ˈlan.te\ | debellato | \de.bel.ˈla.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||