Conjugaison:italien/deuterare
deuterare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | deuterare | \dew.te.ˈra.re\ | avere | deuterato | \a.ˈve.re dew.te.ˈra.to\ |
| Gérondif | deuterando | \dew.te.ˈran.do\ | avendo | deuterato | \a.ˈven.do dew.te.ˈra.to\ |
| Participe | deuterante | \dew.te.ˈran.te\ | deuterato | \dew.te.ˈra.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||