Conjugaison:italien/grandeggiare
grandeggiare, verbe irrégulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | grandeggiare | \ɡran.ded.ˈd͡ʒa.re\ | avere | grandeggiato | \a.ˈve.re ɡran.ded.ˈd͡ʒa.to\ |
| Gérondif | grandeggiando | \ɡran.ded.ˈd͡ʒan.do\ | avendo | grandeggiato | \a.ˈven.do ɡran.ded.ˈd͡ʒa.to\ |
| Participe | grandeggiante | \ɡran.ded.ˈd͡ʒan.te\ | grandeggiato | \ɡran.ded.ˈd͡ʒa.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||