Conjugaison:italien/interrogare
interrogare, verbe irrégulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | interrogare | \in.ter.ro.ˈɡa.re\ | avere | interrogato | \a.ˈve.re in.ter.ro.ˈɡa.to\ |
| Gérondif | interrogando | \in.ter.ro.ˈɡan.do\ | avendo | interrogato | \a.ˈven.do in.ter.ro.ˈɡa.to\ |
| Participe | interrogante | \in.ter.ro.ˈɡan.te\ | interrogato | \in.ter.ro.ˈɡa.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||