Conjugaison:italien/materiare
materiare, verbe irrégulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | materiare | \ma.te.ˈrja.re\ | avere | materiato | \a.ˈve.re ma.te.ˈrja.to\ |
| Gérondif | materiando | \ma.te.ˈrjan.do\ | avendo | materiato | \a.ˈven.do ma.te.ˈrja.to\ |
| Participe | materiante | \ma.te.ˈrjan.te\ | materiato | \ma.te.ˈrja.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||