Conjugaison:italien/meditare
meditare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | meditare | \me.di.ˈta.re\ | avere | meditato | \a.ˈve.re me.di.ˈta.to\ |
| Gérondif | meditando | \me.di.ˈtan.do\ | avendo | meditato | \a.ˈven.do me.di.ˈta.to\ |
| Participe | meditante | \me.di.ˈtan.te\ | meditato | \me.di.ˈta.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||