Conjugaison:italien/merlare
merlare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | merlare | \mer.ˈla.re\ | avere | merlato | \a.ˈve.re mer.ˈla.to\ |
| Gérondif | merlando | \mer.ˈlan.do\ | avendo | merlato | \a.ˈven.do mer.ˈla.to\ |
| Participe | merlante | \mer.ˈlan.te\ | merlato | \mer.ˈla.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||