Conjugaison:italien/predeterminare
predeterminare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | predeterminare | \pre.de.ter.mi.ˈna.re\ | avere | predeterminato | \a.ˈve.re pre.de.ter.mi.ˈna.to\ |
| Gérondif | predeterminando | \pre.de.ter.mi.ˈnan.do\ | avendo | predeterminato | \a.ˈven.do pre.de.ter.mi.ˈna.to\ |
| Participe | predeterminante | \pre.de.ter.mi.ˈnan.te\ | predeterminato | \pre.de.ter.mi.ˈna.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||