bidgé
: bidge
Étymologie
- Dérivé de bidga (« illusion(s) »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | bidgé | bidgeyé | bidgeté |
| 2e du sing. | bidgel | bidgeyel | bidgetel |
| 3e du sing. | bidger | bidgeyer | bidgeter |
| 1re du plur. | bidget | bidgeyet | bidgetet |
| 2e du plur. | bidgec | bidgeyec | bidgetec |
| 3e du plur. | bidged | bidgeyed | bidgeted |
| 4e du plur. | bidgev | bidgeyev | bidgetev |
| voir Conjugaison en kotava | |||
bidgé \bidˈgɛ\ ou \bidˈge\ intransitif
Prononciation
- France : écouter « bidgé [bidˈgɛ] »
Références
- « bidgé », dans Kotapedia