existier
Allemand
Forme de verbe
existier
\ˌɛksɪsˈtiːɐ̯\
Deuxième personne du singulier de l’impératif présent de
existieren
.
Prononciation
Berlin
: écouter «
existier
[ˌɛksɪsˈtiːɐ̯]
»