jondecemá
Étymologie
- Dérivé de jondecemaf (« centuple »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | jondecemá | jondecemayá | jondecematá |
| 2e du sing. | jondecemal | jondecemayal | jondecematal |
| 3e du sing. | jondecemar | jondecemayar | jondecematar |
| 1re du plur. | jondecemat | jondecemayat | jondecematat |
| 2e du plur. | jondecemac | jondecemayac | jondecematac |
| 3e du plur. | jondecemad | jondecemayad | jondecematad |
| 4e du plur. | jondecemav | jondecemayav | jondecematav |
| voir Conjugaison en kotava | |||
jondecemá \ʒondɛʃɛˈma\ transitif
Antonymes
Prononciation
- France : écouter « jondecemá [ʒondɛʃɛˈma] »
Références
- « jondecemá », dans Kotapedia