kalubé
Étymologie
- Dérivé de lubé (« tomber »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | kalubé | kalubeyé | kalubeté |
| 2e du sing. | kalubel | kalubeyel | kalubetel |
| 3e du sing. | kaluber | kalubeyer | kalubeter |
| 1re du plur. | kalubet | kalubeyet | kalubetet |
| 2e du plur. | kalubec | kalubeyec | kalubetec |
| 3e du plur. | kalubed | kalubeyed | kalubeted |
| 4e du plur. | kalubev | kalubeyev | kalubetev |
| voir Conjugaison en kotava | |||
kalubé \kaluˈbɛ\ ou \kaluˈbe\ intransitif
Dérivés
Prononciation
- France : écouter « kalubé [kaluˈbɛ] »
Références
- « kalubé », dans Kotapedia