krecʼh
Étymologie
Adjectif
| Mutation | Forme |
|---|---|
| Non muté | krecʼh |
| Adoucissante | grecʼh |
krecʼh \ˈkrɛːx\
Dérivés
- krecʼhañ
- krecʼhigenn
- krecʼhigenniñ
Nom commun
| Mutation | Singulier | Pluriel |
|---|---|---|
| Non muté | krecʼh | krecʼhioù |
| Adoucissante | grecʼh | grecʼhioù |
| Spirante | cʼhrecʼh | cʼhrecʼhioù |
krecʼh \ˈkrɛːx\ masculin
Dérivés
- e krecʼh
- krecʼh-ha-traoñ
- krecʼhenn
Variantes dialectales
- kenecʼh
- knecʼh
Références
- 1 2 Jehan Lagadeuc, Catholicon, Tréguier, 1499