unbekümmertem

Allemand

Forme d’adjectif

unbekümmertem \ˈʊnbəˌkʏmɐtəm\ ou \ˌʊnbəˈkʏmɐtəm\

  1. Datif masculin singulier de la déclinaison forte de unbekümmert.
  2. Datif neutre singulier de la déclinaison forte de unbekümmert.

Prononciation